Copy
Venner af Captum Nyhedsbrev Februar 2017
View this email in your browser

Nyhedsbrev Februar 2017



Hej Venner!


Vi byder velkommen til vores nye projekt- og frivillighedskoordinator Camilla. Til dagligt arbejder Camilla på dagtilbuddet "Koloritten" i Sundby Væksthus, og vil fremover arbejde i venskabs foreningen hver mandag.  Vi fik sagt pænt farvel til Marie, som har fået et spændende job i Wales. Vi takker alle Marie for hendes gode indsats, og vi ønsker hende al det bedste i fremtiden! 


Nye projekter i støbeskeen - Kunsten i Samskabelse

Venner af Captum ønsker at afholde et samskabelses- kunst workshop.
Et arrangement hvor alle borgere i Captum, pårørende, bosteder, børnefamilier, nabolag etc. Bliver inviteret til et stort arrangement på Sansestien ved Sundby Væksthus. Formålet med dette event vil være, at stifte bekendtskab med nabolaget, og skabe smuk kunst i fællesskab. 
Venner af Captum har udarbejdet en projektplan, omkring skabelsen af 3 mosaik skulpturer, der skal pryde vores i forvejen smukke og inspirerende Sansesti. Alle inviterede til dette arrangement vil have mulighed for at stifte bekendtskab til kunstformen mosaik, og være med til at pryde disse skulpturer i fællesskab, til eftefølgende glæde for alle Sansestiens brugere. Sideløbende med mosaik workshoppen på eventdagen, ønsker Venner af Captum at arrangere en Yoga/meditation workshop og danse workshop. Alt vil foregå under åben himmel. Venner af Captum har allerede mulige sponserer der kan sponsorere materialer, kaffe/kage mv.

Venner af Captum har udarbejdet en ansøgning til Amager Vest Lokaludvalg, samt Statens Kunstfond til økonomisk støtte til dette projekt. 
 



Kæmpe Fest

I samarbejde med Proces- og projektleder i CSBB Pia Finne, Akademiet i Sundby Væksthus, samt Tusindfryd, er Venner af Captum gået i gang med at arrangere en kæmpe stor fest i Sundby Væksthus, for alle borgere med handicap i hele Danmark! Festen løber af stablen i september måned, og der er meget som skal arrangeres! Der skal planlægges til mindste detalje, skaffes live musik, søges økonomiske midler, via fonde samt skaffes en masse frivillige der ønsker at træde til. Vi er overbevist om, at dette bliver en kæmpe succes!
 



Venner af Captum på Sociale Medier

Venner af Captum er udover at være på Facebook, nu også på det sociale medie Instagram under navnet ”Vennerafcaptum”. Det er Venner af Captums ønske at nå bedre ud til firmaer, store som små i forhold til sponsorat og støtte til projekter. Til dette er Instagram bedre end Facebook, da det er mere åbent og mere ligetil, at komme i kontakt til selve kilden.

 


Sponsorater

Vi har været så heldige at få en sponsorat fra firmaet EASIS, som har givet os en stor kasse med Sukkerfrie produkter. Denne kasse skal udloves i en konkurrence på Facebook og Instagram, og samtidig vil borgerne i centeret som ikke er på de sociale medier, have mulighed for at få deres navn i puljen. Denne konkurrence vil hjælpe os til at få flere "Likes" og herved har vi større mulighed for at spræde budskabet om vores gode foreningsarbejde. 

Spisehuset i Sundby Væksthus er ude med et ny koncept, som skal tilbyde borgere i centeret mere beskæftigelse. Spisehuset tilbyder sandwich udlevering til firmaer og andre interessenter. Da dette skal være en borger opgave, har Venner af Captum derfor søgt et sponsorat til en foliereklame til udleveringsbilen. Foliekniven.dk har i denne forbindelse ønsket at støtte op omkring dette initiativ, og vi er på nuværende tidspunkt igang med at finpudse reklamens udtryk hvorefter det bliver sendt til print.  

 


 

Hjemmeside

Der bliver på nuværende tidspunkt arbejdet på at skabe hjemmeside til vores forening. Det vil gøre vores forening mere professionel og brugervenlig for vores medlemmer, samt øvrige interessenter. 

Ligeledes får Venner af Captum en Mobile Pay ordning til indmeldelse, samt fornyelse af medlemskab, da det forenkler procesgangen ved indmeldelse. 
 



Oplæg i CSBB
Venner af Captum er blevet inviteret med til en temadag i CSBBs afdeling ASPECT. Her vil bestyrelsesmedlem Steen Stavngaard og friviliighedskoordinator Camilla Karlsson holde oplæg omkring vores venskabsforening. Det bliver super spændende, og vi glæder os til at overlevere vores erfaringer med vores foreningsarbejde!
 



Save the date!
Bankospil i Sundby Væksthus Tirsdag d. 4 april - se invitation
Generalforsamling Tirsdag d. 7 Marts - se invitation



Opfordring til medlemsskab
Venner af Captum ønsker at sprede budskabet, og vi ønsker at have så mange medlemmer som muligt. Vær med til at sprede ringe i vandet, og hjælp os til at opfordre andre til at melde sig ind i vores forening. Sammen står vi stærkt!
Husk at like os på Facebook og Instagram (følg link nederst på siden)


De bedste hilsner fra

Venner af Captum
Copyright © 2017 Koloritten, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp