Copy
Nycirkus giver selvsikre, modige, samarbejdsvillige elever

8000 skoleelever fra hele landet har haft NYCIRKUS PÅ SKEMAET, siden vores undervisningsprogram i 2014 satte ind på at få elever til at bevæge sig mere, tænke kreativt og samarbejde. Og det har virket, viser evalueringen! Skolerne ønsker mere nycirkus. Og nu kan alle selv sætte Nycirkus på Skemaet med hjælp fra vores manual.
Se elever i Brøndby have Nycirkus på Skemaet
EVALUERING VISER ØNSKE OM MERE NYCIRKUS I SKOLERNE
Gennem de seneste 5 år har vi sat Nycirkus på Skemaet for elever i 6.-9. klasse i samarbejde med 20 kommuner og 119 skoler over hele landet takket være vigtig støtte fra Nordea-fonden på kr. 5,5 mio.

Eleverne har haft akrobatik, trapezflyvning, jonglering og balancekunst på skemaet. Nycirkus er midt mellem kunst og idræt, og målet er at vise, at alt er muligt. Og det har rykket ved elevernes grænser.
 
Den ekst
erne evalueringsrapport for Nycirkus på Skemaet fortæller om elever, der bliver modigere og mere selvsikre ved at opleve, at de pludselig mestrer noget, de aldrig havde troet var muligt. Den fortæller om elever, der kommer tættere på hinanden – fysisk og socialt – og får lov at se helt nye sider af hinanden. Og enstemmigt ønsker lærerne mere nycirkus i undervisningen.

SÆT SELV NYCIRKUS PÅ SKEMAET
Vi har udgivet en manual til, hvordan man som lærer selv kan sætte Nycirkus på Skemaet i idræt, dansk, matematik, biologi og drama – med undervisningsforløb og video-øvelser til de enkelte fag. Manualen formidler også kontakt til artister over hele landet, som underviser i nycirkus.


Læs mere på nycirkuspaaskemaet.dk 
Download manualen: FÅ NYCIRKUS PÅ SKEMAET

Byrumsudstillingen 100% Fremmed? fortsætter danmarksrejsen i Horsens

"I Sandholmlejren kom jeg ikke ret meget ud. Men en eftermiddag fik vi besøg af en kvinde. Hun havde en rød næse på og krammede folk. Det havde jeg aldrig oplevet før. Jeg kunne ikke forstå hende, men hun begyndte at danse. Det var sådan en helt anden kultur, og jeg fik lyst til at finde ud af, hvad det var for noget.

Jeg har meget stor respekt for Danmark og dem, der har hjulpet mig. Nu føler jeg, at jeg måske en dag kan hjælpe andre. Måske kan jeg engang gøre noget for Danmark."

Sådan fortæller David fra Horsens. Mød ham, Mayada, Mehmed og 7 andre borgere fra Horsens med flygtningebaggrund, når deres portrætter udstilles sammen med de øvrige 100 portrætter i 100% Fremmed? i Horsens i Sundparken til 2. april.

Efterfølgende kan du se 100% Fremmed? i Aarhus i Rådhusparken 4.-28. april. 100% Fremmed? besøger på sin danmarksrejse 10 byer i 2019. Følg med på...
100pctfremmed.dk
10 videoportrætter af 100% Fremmed?s deltagere er på vej. Se trailer for de første fire her.
Kunstnerne til Metropolis Residencies 2019 er valgt

Ud af de 248 ansøgninger, vi modtog, har vi nu inviteret 15 kunstnere til at tilbringe hver en måned på residency i København denne sommer, hvor de skal udforske, danse, performe, interagere, forstyrre, redesigne, filme, sanse...

Vi ser frem til at arbejde med:

NARRATING THE CITY (juni)
Francine Kliemann (BR/UK), Aleksandra Jakubczak (PL), Anna Anderegg (CH), Marieke Breyne (DK/BE), Salomé Mooij (NL)

SENSING THE CITY (juli)
Sarah Bostoen (BE), Anne Glassner (AT), Mette Sanggard Dideriksen (DK), Flóra Eszter Sarlós (HU), Caterina Moroni (IT), Jin Yeob Lee (KR)

CHOREOGRAPHING THE CITY (aug./sept.)
Florent Golfier (FR/CZ - foto), Luke Lentes (UK), Stella Mastorosteriou (GR), Bianca Hisse Silva (BR/NO)

Om Metropolis Residencies 2019
info@kit.dk

Opdater dine præferencer eller afmeld