Copy
Metropolis Residencies søger 15 kunstnere til 2019

Metropolis organiserer i 2019 tre residency-programmer à hver en måned for professionelle internationale og danske kunstnere, som
arbejder eller ønsker at arbejde stedspecifikt.

Vores residency-program, der i 2019 afholdes for anden gang, søger at udvikle den stedspecifikke, interdisciplinære scenekunst gennem eksperimenter med nye kunstneriske formater, æstetikker og sprog i relation til byens menneskelige, sociale, symbolske, historiske og kulturelle lag.


Metropolis Residencies er støttet af Statens Kunstfond.

NARRATING THE CITY (juni 2019)
Hvordan kan kunsten genskrive og genfortælle byen ved at fange dens flydende, gemte og ukendte narrativer? Dette residency-program er for forfattere, dramaturger, performere, instruktører og dokumentarister, som ønsker at skabe nye og anderledes fælles fortællinger. I et samfund, hvor segregering konstant øges, er der brug for at give plads til flere stemmer.

SENSING THE CITY (juli 2019)
En sensorisk tilgang til at udforske og mappe byen. Hvordan kan vi som individer undersøge, oversætte og relatere til byen som et porøst, sensorisk, følsomt og mangesidet fænomen? Vi søger kunstnere, som sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi mapper, dekonstruerer og rekonstruerer byen med udgangspunkt i den personlige oplevelse midt mellem virkelighed og fiktion.


CHOREOGRAPHING THE CITY (aug.-sept. 2019)
En undersøgelse af kroppens relation til byens rytmer, dynamikker og kontinuerlige flow. Dette residency er for koreografer, dansere og et bredt spektrum af fysiske performere inden for cirkuskunst, parkour, m.m., som arbejder med den menneskelige krops relation til byen og med, hvordan denne relation kan udfordres og om-koreograferes.


Hvert residency er for 5 individuelle kunstnere inden for performing arts, heraf fire internationale og en dansk, som arbejder stedspecifikt i København i en måned.

Ansøgningsdeadline 16. dec.

Se open call
Se videointerviews med de 15 kunstnere fra Metropolis Residencies 2018 samt fotos fra deres præsentationer.
 
Dokumentation af Metropolis Residencies 2018
info@kit.dk

Opdater dine præferencer eller afmeld invitationsliste