Copy
En vandring ind i fremtiden med OPRØRETS KOORDINATER

På lørdag tager vi på årets første Metropolis-vandring - audiowalk, sci-fi og slægtshistorie i én og samme forestilling. 

Fremtidens København er mærket af et oprør, der fandt sted i september 2019 som kulminationen på lang tids afmagt og politikerlede. Sammen med Kunstkollektivet Familien går vi i fodsporene på tre generationer af kvinder, hvis liv fortæller os, hvordan vores handlinger i dag sender lydbølger gennem hundreder af generationer.

Familien slog for et par år siden for alvor deres navn fast med "Landsby på Højkant" - en forestilling med beboerne i et nedrivningstruet højhus på Amager.

Her kort tid inden to afgørende valg tager de os med på en tidsrejse, der perspektiverer spørgsmålet om, hvorvidt vores handlemuligheder egentlig svarer til vores valgmuligheder.

18. maj-1. juni - mødested er naturligvis Christiansborg Slotsplads
Læs mere om Oprørets Koordinater
En labyrint af snore på Grønningen i Nordvest

Karoline H. Larsen iscenesatte Skt. Thomas Plads som en forrygende, magisk Snorejungle under Metropolis 2015. Siden da har hun bragt sin legende kunst til Moskva, Bukarest og mange andre storbyer, og nu rykker hun ind på Grønningen i Nordvest med kilometervis af snore og stofstrimler.

Sammen med beboere og besøgende forvandler hun parken til et gigantisk kunstværk - en kalejdoskopisk labyrint, der vokser og muterer dag for dag.

Collective Strings er en del af et samarbejde med Områdefornyelsen Nordvest om at genopdage og genoplive Grønningen - Nordvests store græsplæne.

22. maj-2. juni - se bemandede åbningstider på hjemmesiden
Læs mere om Collective Strings
FRIVILLIGE TIL REVERSE & STUDIO CITE

Vi har brug for din hjælp. Kan du afsætte nogle timer eller dage til at hjælpe os med, at Reverse og Studio Cité bliver store kunstneriske oplevelser, så læs mere her om at være frivillig.

Frivillig Reverse / Frivillig Studio Cité
SÆRPRIS FOR SENSUOUS CITY

Sisters Hopes ambitiøse 24-timers vandring har fået mange til at melde sig til Sensuous City - The Performance. Særprisen på 200 kr. per billet gælder til 16. maj, hvorefter billetter koster 275 kr.

Få fat i din billet til den døgnlange sanselige rejse gennem København. Se mere.
VI, DE DRUKNEDE INKL. FÆRGE

Wow, mange har allerede taget godt imod nyheden om vores eventyr på Marstal med Vi, de Druknede af Walpurgis - Carsten Jensens fantastiske fortælling omsat til internationalt musikteater.

I kan nu købe færgebillet sammen med forestillingen til særpris på udvalgte dage. Se mere.
info@kit.dk

Opdater dine præferencer eller afmeld