Copy
MALERMESTERNYT AUGUST 2017
View this email in your browser
Malersektionen medlemsdag
Aarhus - Kulturby 2017

 
Jeg håber, alle har haft en god sommer og fået ladet op til efterårets mange spændende opgaver.

Vi lægger i Malersektionen ud med fyraftensmøde, der både afholdes i Aarhus (5/9) og i København (30/8). Det spændende tema er, "Udenlandsk arbejdskraft - vigtige forhold at tage højde for." Mødet er det første i en række af møder, hvor vi tager fat på aktuelle problemstillinger, fra din hverdag. Du kan stadig nå at sikre dig en plads, hvis du skynder dig. Se nedenfor.

Vi har ligeledes sammensat et yderst spændende program til vores medlemsdag i Aarhus, den 5. oktober 2017. Vi skal besøge Aarhus, som er Kulturby i 2017 og arrangementet vil både byde på fagligt input og sociale oplevelser i særklasse. Jeg glæder mig til at se dig.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Henrik Bau
Sektionskonsulent

 
Arrangementer

Fyraftensmøde i Aarhus og København
Med det spændende tema:

           "Udenlandsk arbejdskraft - vigtige forhold at tage højde for"

Sted:
30.08.17 kl. 15.00 - 17.00 Nørre Voldgade 106, 1358 København K
05.09.17 kl. 15.00 - 17.00 Agerbæksvej 17, 8240 Risskov

Vi kommer ind på forhold omkring ansættelse og underentreprenører og vil præsentere en konkret case.

Tilmelding på hba@danskbyggeri.dk senest 250817.


Medlemsmøde i Aarhus - Kulturby 2017
Aarhus er Kulturby i 2017, og derfor har vi planlagt at holde et brag af et medlemsmøde den 5. oktober 2017 i Aarhus.

Program for dagen:
11.30   Vi mødes på Hotel Comwell Aarhus og får en let frokost 
12.15   Afgang til foredrag af Stadsarkitekt, Stephen Willacy
13.30  Tre timers sejllads med det unikke gamle træskib, Svartlöga.
           Vi vil se det spektakulære Aarhus Ø fra havnesiden og høre unikke        
           historier om Aarhus Havn fortalt af Henrik Grønborg, som er ejer af Svartlöga,
           og som bl.a. har været med til at bygge den første badebro på havnen
17.30  Vi vender tilbage til Hotel Comwell og tjekker ind på værelserne
19.00   Middag og hygge
            Overnatning
            Morgenmad den 6. oktober og tak for nu.
            Evt. små tidstilretninger af programmet kan forekomme.

Glæd dig til en fantastisk dag, hvor det hele er gratis. 


Tilmelding på hba@danskbyggeri.dk senest 150917.
Seehusen A/S 125 år med farver, pensler og ruller

Malerfirmaet Seehusen A/S kan den 13. september 2017 fejre 125 års jubilæum. Mere end 200 lærlinge er blevet udlært, der er påført cirka 10 millioner liter maling, og det skal fejres.
 
Malerfirmaet Axel Seehusen blev etableret i 1892 af grundlægger Axel Seehusen, som efter en uddannelse på Kunstakademiet kunne vælge mellem håndværk og kunst. Axel Seehusen valgte håndværket som malermester.
 
Det gode håndværk kombineret med fokus på kunden er stadig firmaets fundament, og måske er det derfor, at Malerfirmaet Seehusen A/S kan fejre sit 125 års jubilæum.

9 medarbejdere med mere end 20 års anciennitet
 
De gode intentioner kan kun realiseres med dygtige og stabile medarbejdere. Med fokus på gensidig respekt, godt arbejdsmiljø samt en høj grad af ansvar til de forskellige medarbejdergrupper, har malerfirmaet igennem mange år formået at have en meget lille udskiftning af medarbejderstaben; 9 medarbejdere har været ansat i firmaet i mere end 20 år, heraf 2 mere end 30 år. Uddelegering og ansvar er gået hånd i hånd med økonomisk medinddragelse af medarbejderne. Funktionærerne har i snart 10 år haft adgang til medarbejderaktier samt overskudsdeling.
 
De primære arbejdsopgaver er istandsættelse af lejligheder for almene boligselskaber, vedligeholdelses- og renoveringsopgaver for kunder på det professionelle marked samt nybygnings- og renoveringsopgaver som underentreprenør for større entreprenørfirmaer.
 
Reception for ansatte og venner af huset

Malerfirmaet Seehusen A/S ejer malerfirmaet John Larsen A/S og tilsammen er der i koncernen i dag cirka 70 ansatte. Firmaet har altid været et familieejet firma ejet og ledet af i alt 4 generationer. De første 50 år var grundlægger Axel Seehusen daglig leder og de næste 30 år var det sønnerne Svend og Kai Seehusen. Herefter overtog Kai Axelsen firmaet i knap 30 år. Nuværende ejer og 4.generation, Peder Axelsen, har varetaget driften de seneste godt 15 år.
 
Der afholdes reception for forretningsforbindelser, ansatte og venner af huset:
 
Onsdag den 13. september
kl. 12.30-15.30

på firmaadressen
Højnæsvej 58
2610 Rødovre
Nye medlemmer


Vi byder velkommen til vores nye medlemmer:
 
  • Malermester, Marc Elsner, Kolben 19, 2730 Herlev
  • Cardea ApS, Ellekær 7, 2730 Herlev
  • Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn ApS, Skovlunde Byvej 18, 2740 Skovlunde
 
Kurser

Lærlingekurser nu også programsat i 2018

Kurset er gratis for virksomheder, som er medlem af Malersektionen !

Lærlingene får indsigt i forhold, der er afgørende for en virksomheds trivsel og omdømme. De rustes til at magte byggebranchens daglige udfordringer og får øget bevidsthed om deres eget fag og nødvendigheden af at samarbejde med andre faggrupper og aktører i byggeprocessen. Se både kursusdage i 2017 og 2018.

Læs mere og meld din lærling til her: 

 
Juridisk Afdeling

Faktura-krav ved regningsarbejde

I forbindelse med den nye markedsføringslov, som trådte i kraft den 1. juli 2017 blev kravede til en udspecificeret regning til forbrugere udvidet med "yderligere oplysninger". Læs mere om, hvad det dækker over her.
 
Arbejdsmiljø


Forholdsregler ved bly i gammel maling

Ved både små og store renoveringsopgaver risikerer man at støde på forbudte stoffer eller stoffer og materialer, der er underlagt restriktioner. Det kan f.eks. være bly. Brugen af bly i maling blev først forbudt i 2001, og det findes derfor stadigvæk i mange boliger. Den blyholdige maling har været populær på grund af dens modstandsdygtighed over for slid, og den er blevet brugt til at male både vinduer, vægge og lofter. 

Blyholdig maling er ikke farlig i sig selv, men skal man f.eks. slibe vægge ned i forbindelse med en renovering, hvor der er anvendt blyholdig maling, risikerer man, at de støvpartikler, som sidder i malingen, spreder sig.

Dansk Byggeri har sammen med 3F skrevet en vejledning, hvor regler og arbejdsmetoder er beskrevet. Tryk på linket til brochuren nedenfor og læs nærmere.

 
Nye satser

Download de nye satser, som er gældende efter indgåelse af den nye overenskomst. Download dem her 

Har du spørgsmål omkring de nye satser, er du velkommen til at kontakte konsulent Henrik Bau på tlf.: 7216 0162
Malersektionen i Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106 - 1358 København K - Tlf: 72 16 01 62 - Mail: hba@danskbyggeri.dk






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Malersektionen i Dansk Byggeri · Nørre Voldgade 106 · Copenhagen K. 1358 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp